Middelhavsmad før og nu.

Middelhavsdiæten er et kostmønster, der er karakteriseret ved et højt indtag af plantebaserede fødevarer, såsom frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og nødder, samt et moderat indtag af fisk og skaldyr og et lavt indtag af rødt kød og forarbejdet kød. Det omfatter også brugen af olivenolie som en primær kilde til fedt og brugen af urter og krydderier, såsom hvidløg, basilikum og oregano, til at smage retter.

Middelhavskosten er rig på næringsstoffer, herunder fibre, antioxidanter og sunde fedtstoffer, og er blevet forbundet med en række sundhedsmæssige fordele, herunder en lavere risiko for hjertesygdomme, slagtilfælde og visse typer kræft.

Typiske retter i middelhavskosten kan omfatte:

• Grillede eller ristede grøntsager, såsom zucchini, peberfrugt, aubergine og tomater
• Friske salater lavet med en række grøntsager og toppet med oliven, fetaost og en vinaigrettedressing
• Supper og gryderetter lavet med bønner, linser og grøntsager og ofte smagt til med urter og krydderier
• Grillet eller bagt fisk eller skaldyr, såsom laks, torsk eller rejer
• Fuldkornsbrød og pastaer samt ris og couscous
• Frugter, såsom æbler, pærer, blommer og appelsiner, enten spist frisk eller brugt i desserter
• Nødder og frø, såsom mandler, pistacienødder og solsikkefrø, som snack eller tilsat til retter for at få tekstur og smag.

Middelhavsdiæten er et fleksibelt kostmønster, der kan tilpasses en lang række kulturelle og individuelle præferencer. Det er også en diæt, der nemt kan indarbejdes i en sund og afbalanceret livsstil.

Historien om middelhavsmad omkring 1000 f.Kr.

Middelhavsregionen har en rig og mangfoldig kulinarisk historie, der er blevet formet af de forskellige kulturer, der har beboet området gennem århundreder. Omkring 1000 f.Kr. var Middelhavets antikke civilisationer, såsom grækerne, romerne og egypterne, allerede veletablerede og havde udviklet deres egne unikke køkkener.

I det antikke Grækenland var kosten centreret omkring korn, grøntsager og bælgfrugter, med en stor afhængighed af olivenolie som madlavningsfedt. Kød, især svinekød og geder, var også en vigtig del af den græske kost, og fisk blev almindeligvis indtaget langs kysten. De gamle romere havde også en varieret kost, der omfattede korn, grøntsager og kød, såsom svinekød, oksekød og kylling. De havde også smag for søde sager, og honning var et almindeligt sødemiddel i romersk madlavning.

I det gamle Egypten var de vigtigste basisvarer i kosten brød og øl, lavet af korn som byg og emmer hvede. Grøntsager, herunder løg, hvidløg, porrer og bønner, blev også indtaget i vid udstrækning, og fisk var en vigtig kilde til protein i kosten.

Samlet set var middelhavsdiæten fra 1000 f.Kr. centreret omkring korn, grøntsager og bælgfrugter, og en række forskellige kød- og fisk blev også indtaget. Det var også stærkt påvirket af brugen af olivenolie som madlavningsfedt og brugen af urter og krydderier som koriander, spidskommen og hvidløg til at give smag til retter.

Middelhavsmadens historie omkring år 1000.

Omkring år 1000 var Middelhavsregionen hjemsted for en række forskellige kulturer, hver med deres egne særskilte kulinariske traditioner. Byzantinerne, som regerede store dele af regionen på det tidspunkt, havde en kost, der var påvirket af det græske og romerske køkken, der kom før dem. De spiste en række forskellige kornsorter, herunder hvede, byg og havre, samt grøntsager som bønner, ærter og linser. Kød, herunder lam, fårekød og fjerkræ, var også en vigtig del af den byzantinske kost, ligesom fisk, som var rigeligt i Middelhavet.

Udover byzantinerne var regionen også hjemsted for andre kulturer, såsom araberne og normannerne, som havde deres egne unikke kulinariske traditioner. Den arabiske kost var stærkt påvirket af brugen af krydderier, såsom spidskommen, koriander og kanel, og indeholdt en række retter lavet med korn, grøntsager og kød. Normannerne, som for nylig var ankommet til regionen fra Nordeuropa, bragte et køkken med sig, der var baseret på brugen af mejeriprodukter, såsom ost og smør, og indeholdt retter som stegt kød og gryderetter.

Samlet set var middelhavskosten omkring år 1000 præget af en række forskellige korn, grøntsager og kød, med en stærk vægt på brugen af urter og krydderier til at smage retter. Den blev også formet af regionens rigelige fisk og skaldyr, som var en vigtig proteinkilde for mange mennesker, der bor i Middelhavet.

Historien om middelhavsmad omkring år 1900.

I år 1900 havde Middelhavsregionen en rig og mangfoldig kulinarisk historie, dert var blevet påvirket af en række kulturer gennem århundreder. Middelhavsbefolkningens kost i 1900 var stadig i vid udstrækning centreret omkring korn, grøntsager og bælgfrugter, og en række kød og fisk blev også indtaget. Køkkenet havde dog udviklet sig til at omfatte et bredere udvalg af ingredienser og retter, påvirket af de forskellige kulturer, der havde beboet regionen gennem dets historie.

I begyndelsen af det 20. århundrede var middelhavskosten stærkt påvirket af regionens landbrugspraksis, som var præget af brugen af lokale, sæsonbestemte ingredienser. Kosten blev også formet af tilgængeligheden af fisk og skaldyr, da Middelhavet var en vigtig proteinkilde for mange mennesker, der bor i regionen.

I løbet af denne tid begyndte middelhavsdiæten også at inkorporere flere mejeriprodukter, såsom ost og yoghurt, samt et bredere udvalg af frugter og grøntsager. Krydderier og urter, herunder hvidløg, basilikum og oregano, blev almindeligvis brugt til at smage retter, og olivenolie forblev et populært madlavningsfedt.

Samlet set var middelhavskosten omkring år 1900 præget af en række forskellige korn, grøntsager og kød, med en stærk vægt på brugen af lokale, årstidens råvarer og inkorporering af urter og krydderier til at smage retter. Det blev også formet af regionens rigelige fisk og skaldyr og den stigende brug af mejeriprodukter i kosten.